Vikingetiden

Vikingetiden i Danmark startede omkring år 800 og sluttede omkring år 1050. Vikingerne var de personer, der boede i Danmark, Norge og Sverige i perioden.

Vikingetiden og vikingerne

Mange af vikingerne drog af sted hjemmefra på togter og bosatte sig i forskellige andre lande, bl.a. på en række øer i Nordatlanten, i England, Frankrig, Rusland og det nuværende Tyrkiet.

Men selvom de stadig var vikinger, er det dog mest de personer, der blev hjemme i de tre skandinaviske lande, som vi i dag kalder vikinger. De, der slog sig ned andre steder, blev kendt under andre navne.

Hvem var vikingerne?

De hærgede og plyndrede

Vikingerne blev mest kendt for deres plyndringstogter, hvor de primært røvede sølv og andre kostbarheder fra klostre, kirker, borge og byer i Vesteuropa.

Deres ry løb dem hurtigt i forvejen, og folk var ofte bange for de barske vikingekrigere, der kom sejlende over havet, tog hvad de ville have og rejste hjem igen. Man kunne aldrig vide sig sikker.

Belejring

I slutningen af vikingetiden begyndte store krigsflåder at slå sig ned i England og Frankrig. Herfra tog de på plyndringstogter. Nogle gange belejrede de byer og krævede betaling for ikke at angribe byen. Pengene blev kaldt for danegæld.

Når en gruppe vikinger fik danegæld rejste de som lovet, men når andre vikinger hørte om det, ville de også prøve lykken. Flere byer blev derfor belejret mange gange.

De var ikke altid krigeriske

En viking var ikke altid kriger. Nogle var fredelige landmænd eller handelsfolk, der rejste mellem markedspladser og solgte deres varer.

Nogle gange rejste handelsmanden også fra gård til gård og solgte ting direkte ved døren. Til tider modtog han bestillinger på varer, som han havde med næste gang, hvor han kom forbi.

Af Rikke Elise Roos
Opdateret 16. december 2014

 
  Læs mere   Litteraturliste   Museer m.m.
  • Dyslexie: En særlig velegnet skrifttype til ordblinde
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Tilmeld RSS Feeds
  • Tip en ven
  • Højtlæsning
    Læs højt
    Hastighed
     
     
     
    Tekstmarkering
    TIL
    FRA
  • Udskriv

To vikinger i kamp.

Werner Karrasch. © Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Fakta

Vikingetiden i Danmark:
Ca. 800 - 1050.

Vidste du, at ...

vikingerne ikke kun var farlige krigere men også landmænd og handelsfolk?

Vidste du, at ...

vikingene ikke havde horn i deres hjelme, selvom de ofte er gengivet med horn?

Close
Minimize