Renæssancen

Renæssancen var en historisk tidsperiode, der indledtes i Italien i 1300-tallet. Epoken bredte sig til det resterende Europa i 14-1500-tallet og sluttede i Nord- og Vesteuropa omkring 1650. I Danmark varede renæssancen fra ca. 1500 til ca. 1660. Christian 4. var en typisk nordisk renæssancefyrste.

Tilbage til antikkens rødder

Perioden før renæssancen var middelalderen, dvs. mellemtiden, hvor den katolske kirke fremtvang en kollektiv menneskeopfattelse, men den gik efterhånden i opløsning. I stedet søgte man tilbage til antikkens rødder, hvis kunst, filosofi og litteratur blev de nye idealer. Deraf kommer ordet renæssance, som betyder genfødsel. Perioden, som man spejlede sig i, var den klassiske antik, dvs. grækernes, hellenismens og romerrigets samfund og idealer. Betegnelsen middelalderen blev opfundet i renæssancen.

Nyt verdensbillede

Astronomen Nikolaj Kopernikus opdagede problemer i det bestående geocentriske (det ptolemæiske) verdensbillede, hvor Jorden var universets centrum. Han mente i stede. At solen var universets centrum. Alle planeterne, inklusiv Jorden, cirkulerede rundt om Solen. Det nye verdensbillede, som Kopernikus konstruerede, kaldtes det heliocentriske verdensbillede opkaldt efter solen. Verdensbilledet blev senere både søgt imødegået og forfinet. Her spillede bl.a. den danske astronom Tycho Brahe en vigtig rolle med sin opdagelse af en stella nova. Det heliocentriske verdensbillede er vores nuværende verdensbillede.

Fokus på individet

I renæssancen voksede interessen for det enkelte menneske og dets muligheder frem. Til dette hørte også interessen for kroppens indretning, hvilket blev udtrykt i bl.a. billedkunsten. Her stræbte man nu efter at male, så portrættet lignede modellen, da mennesker ikke mere blev opfattet som grupper eller typer, men som enkeltindivider. I renæssancen fandt kunstmalerne også ud af at lave perspektiv, dvs. dybde i deres billeder.

Det politiske Danmark

Renæssanceårene i Danmark var de sidste med magtbalance mellem kongemagten og adelen. Tiden var en økonomisk opgangsperiode, og Danmark havde potentialet til at forblive en europæisk stormagt. Men perioden var også præget af uro med voldsomme krige. Danmark led særligt store nederlag mod svenskerne i renæssancens sidste år. Det gjorde både op med stormagtsdrømmene og førte til tabet af en tredjedel af riget – Skånelandene.

Af Louise Herping Ellegaard
Opdateret 16. maj 2013

 
Aktiviteter   Læs mere   Litteraturliste   Museer m.m.

Quiz

Tycho Brahe-spillet

”Tycho Brahes verden” er et onlinespil fra Nationalmuseet, der handler om Tycho Brahe, Christian 4. og om renæssancen som periode. (5.-7. klasse).

Tidsperioder i Danmarkshistorien

Test din viden i spillet "Tidsperioder i Danmarkshistorien" og se, om du har styr på perioderne. (3.-9. klasse).

Perspektivtegning

Gør som renæssancens kunstnere. Tegn i perspektiv, det vil sige, tegn, som tingene ser ud i virkeligheden. (5.-6. klasse).

Rammeværk om tidsperioderne i dansk historie

Sammenlign de forskellige tidsperioder i forhold til flg. områder: samfund, hverdag og arbejde, tro og religion, bolig, mad og drikke, dragter og mode, barndom, opfindelser og Danmark i verden. (3.-9. klasse).

Siden midten af 1500-tallet har danske konger benyttet Frederiksborg Slot som jagtslot og kongebolig.

© kawisign, 2009. iStockphoto.

Kort over Norden i 1570 med kongeriget Danmark-Norge, som den førende stormagt.

Lievin Algoet.

Vidste du, at..

renæssance betyder genfødsel?