Amerikansk film om København anno 1937
Se en amerikansk film om København fra 1937, og svar på kildekritiske spørgsmål om filmen. (7.-9. klasse).
|
Quiz
Danmark for folket
Analysér Socialdemokratiets arbejdsprogram ”Danmark for folket”, og hold en politisk tale. (7.-9. klasse).
Tidsperioder i Danmarkshistorien
Test din viden i spillet "Tidsperioder i Danmarkshistorien" og se, om du har styr på perioderne. (3.-9. klasse).
Amerikansk film om København anno 1937
Se en amerikansk film om København fra 1937, og svar på kildekritiske spørgsmål om filmen. (7.-9. klasse).
Rammeværk om tidsperioderne i dansk historie
Sammenlign de forskellige tidsperioder i forhold til flg. områder: samfund, hverdag og arbejde, tro og religion, bolig, mad og drikke, dragter og mode, barndom, opfindelser og Danmark i verden. (3.-9. klasse).
Emner
Personer
Netlitteratur
Industrialia
Industrialia er en populærvidenskablig internetportal for industri- og teknologihistorie. Man får et samlet overblik og indgang til viden om industri og teknologi gennem omtale af udstillinger, bøger og nyheder inden for området.
Konfirmation - fra barn til voksen
Indtil midten af 1900-tallet var konfirmationen en skelsættende begivenhed i et menneskes liv, der markerede overgangen fra barn til voksen. Efter konfirmationen fik den unge nye rettigheder, muligheder og pligter. Dansk Folkemindesamling står bag hjemmesiden, hvor der findes såvel elev- og lærervejledning. Fra 6. klasse.
Konfirmation omkring 1920
Læs om Dagmar Rasmussens konfirmation omkring 1920 fra bogen Barndomsminder fra Vejleådalen. Erindringer 1911-1921 udgivet af Foreningen Danmarks Folkeminder 1985. Dansk Folkemindesamling står bag hjemmesiden, hvor der findes såvel elev- og lærervejledning. Fra 5. klasse.
Telekommunikation gennem tiderne
Danmarks Tekniske Museum har lavet et undervisningsmateriale om telekommunikation, hvor bl.a. telegrafonen og telefonen gennemgås.
Faglitteratur
Bau-Madsen, Jeanne og Aage Hoffman: Danmark i 1930’erne – Fattigdom og fællesskab. Holte: Forlaget Flachs, 2008.
Danmark i 1930’erne skildrer Danmark og danskerne i denne svære tid. Der kæmpes med arbejdsløshed, fattigdom og social elendighed – og samtidig er det et tiår med både store og små politiske og samfundsmæssige omvæltninger. I bogen kommer læseren helt tæt på danskerne og deres dagligdag, samtidig med at de store perspektiver inddrages – inden for såvel som uden for landets grænser.
Boyhus, Else–Marie: Grisen – en køkkenhistorie. København: Gyldendal, 1998.
Om svinehold gennem tiderne og danskernes splittede syn på svinet. Svinets plads i madlavningen de sidste 400 år uddybes via en præsentation af en række typiske opskrifter fra 1581 til i dag.
Boyhus, Else–Marie: Historisk Kogebog: Komfuralderen. Højbjerg: Wormianum, 1978.
Bogen bygger på gamle kogebøger.
Garlake, Teresa: Fattigdom i det 20. århundrede. Holte, 1999.
Indhold: Hvad er fattigdom?, fattigdommens historie, klasseskel, mellemkrigstiden, forandringer, ulandsbistand, fremtiden. Fra 14 år.
Hansen, Anette Eklund: Børnearbejde: en antologi om 1900-tallets børn og arbejde. København, 2005.
Indhold: Nete Balslev Wingender: "En drøj barndom": om børnearbejde og dets regulering i København 1890-1920. Anette Eklund Hansen: Arbejdet bærer lønnen i sig selv: børnearbejde på landet 1900-1940. Lizette Albæk Nielsen: Krigstid og børnearbejde: børns arbejde under besættelsen. Torkil Adsersen: Barn i de voksnes rækker: børn og unge på arbejdsmarkedet 1945-1960. Ning de Coninck-Smith: "Det er skønt at have arbejde": børns arbejde i Danmark 1970-2005. Birgitte Kabel: Den tabte barndom. Fra 14 år.
Jensen, Bent: Kommunismen - før og nu: farvel til Karl Marx? Akuel historie, København, 2004.
Indhold: Kommunistisk kupforsøg i 1948? Drømmen om lighed, fællesskab og retfærdighed; kommunismen i Rusland 1917-1941, det kommunistiske systems ideologi, kommunisme i Danmark i mellemkrigstiden og fra Stalins død til Gorbatjovs afgang. Fra 15 år.
Jensen, Lis H. Lund: Da verden gik af lave. Danmark i mellemkrigstiden. København, 1998.
Om transportmidler til lands og i luften, radio og film, ferie- og fritidsliv, arbejdsliv på mark og i fabrik, elektriciteten i hverdagen, handel og industri, familieliv samt kunst og kultur i mellemkrigstiden fra 1919 til 1939. Fra 13 år.
Macdonald, Fiona: Kvinder i krig & fred 1900-1945. København, 2000.
Indhold: Sådan levede de, krig og revolution, kvinder og politik, mellemkrigstiden, tilbage til de gamle værdier, den store depression, den anden verdenskrig, berømte kvinder. Fra 13 år.
Madsen, Agnete Birger m.fl.: Kvindeliv – hverdagsliv. Arbejderkvinders levevilkår i Danmark i Danmark 1880-1930. København: Gyldendal, 1985.
Om arbejderkvinders hverdagsliv i Danmark 1880-1930.
Meyhoff, Peder og Peter Mouritsen: Teknologihistorie. Århus: Systime, 2005.
Bogen behandler den teknologiske udvikling i et globalt perspektiv, men med hovedvægt på udviklingen i Europa og Danmark. Fra 15 år.
Mørch, Søren: Den ny Danmarkshistorie. København, 1998.
Danmark og danskerne. Befolkningsvækst. Udviklingen inden for landbrug, håndværk, industri, handel og omsætning. Den offentlige forvaltning. Politiske omvæltninger. Træk fra kultur- og privatlivet. Fra 14 år.
Mørch, Søren: Den sidste danmarkshistorie: 57 fortællinger af fædrelandets historie. København, 2006.
Om hvorledes Danmark blev en nationalstat i løbet af 1800-tallet, og hvorledes dette begreb allerede er ved at være forældet.
Nielsen, Keld m.fl: Skruen uden ende. København: Erhvervsskolernes Forlag, 2008.
Beskrivelse af den teknologiske udvikling fra oldtidens stenredskaber frem til nutidens bioteknologi og trådløse netværk. Bogen sætter de teknologiske landvindinger ind i samspillet med faktorer som økonomi, kultur, geografi, videnskab, opfindertalent og teknologisk tradition og henvender sig til alle, der ønsker at forstå den teknologiske udvikling i en bredere og samfundsmæssig forstand.
Sigsgaard, Aviaja Julie og Christina Marie Fauerby: Fra bondegård til baggård – barn i 1930’erne.
Bogen omhandler barndom generelt og har mange billeder. Kan læses af de mindste klasser.
Wistoft, Birgitte, Flemming Petersen, Harriet M. Hansen: Elektricitetens Aarhundrede – Dansk elforsynings historie. Bind 1 1891 – 1940. Frederiksberg, 1991.
Bogen giver en grundig forståelse af elektricitetens betydning for samfundet, og det enkelte menneskes hverdag i Danmark. Kan læses af de ældste klasser.
Skønlitteratur
Kirk, Hans: Fiskerne. København: Gyldendal, 1928.
Socialrealistisk roman, som har betydelig kirkehistorisk interesse. Bogen handler om en indremissionsk fiskerkoloni i Vestjylland og brydningerne mellem den og den øvrige befolkning. Fra 14 år.
Nielsen, Morten: Krig. Digte og andre tekster om krig og krigserfaringer. København, 1983.
Digte og andre tekster om krig. 1. verdenskrig, mellemkrigstiden, Den spanske Borgerkrig, 2. verdenskrig, atombombe og kold krig, oprustning samt kampen for freden. Fra 15 år.
Nymand, Knud (red.): Dengang i 30'rne. København: Aschehoug, 1986.
Idhold: Knud Sønderby: Midt i en jazztid (romanuddrag). Mogens Klitgaard: Der sidder en mand i en sporvogn (romanuddrag). Kjeld Abell: Melodien der blev væk (skuespiluddrag); Anna Sophie Hedvig (skuespiluddrag). Hans Kirk: Daglejerne (romanuddrag). Hans Scherfig: Det forsømte forår (romanuddrag). - Digte af Gustaf Munch-Petersen, Nis Petersen, Harald Herdal, Oskar Hansen, Poul Henningsen, Tom Kristensen. Fra 16 år.
Præstholm , Claus: Guld og grønne skove. Randers, 1987.
Efter 1. verdenskrigs afslutning er det svært for den 14-årige Kesse at finde arbejde. Han får en midlertidig tjans på en spritsmuglerbåd, men beslutter derefter, at han vil rigtigt til søs. Fra 11 år.
Zimsen, Karen: Maries verdenskrig. København, 1984.
Om Maries liv i årene 1935-46, fra hun er 5 til hun er 16. Hendes far er dybt engageret i modstandsbevægelsen, og det kommer til at præge Maries personlighed. Fra 12 år.
Film
Spillefilm
Fiskerne
Dansk TV-serie fra 1977 af Jens Ravn.
Serien tager udgangspunkt den socialrealistisk roman af samme navn. Serien handler om en indremissionsk fiskerkoloni i Vestjylland og brydningerne mellem den og den øvrige befolkning.
Matador afsnit 1-15
Dansk tv-serie fra 1978-1981 af Erik Balling.
Mads Skjern ankommer til den lille søvnige provinsby Korsbæk sammen med sin søn Daniel. Han ser hurtigt at byen rent forretningsmæssigt er gået i stå, og at byen er på meget få hænder med bankdirektør Hans Christian Varnæs i spidsen. Han opretter en meget succesfuld manufakturhandel i byen, og kommer dermed i konflikt med byens spidser, der ikke er meget for forandring, men gerne ser at tingene bliver som de er.
Kulturkalender
Historiske foredrag og museumsarrangementer rundt omkring i landet.
Arbejdermuseet
Hverdagen er centrum i museets fire faste udstillinger. På museet møder du tiden fra i dag og 150 år tilbage. Så længe har arbejderne eksisteret i industrien her i landet, og så længe har familiens liv været optaget af arbejde, løn og fritid. Men hverdagen og arbejderhistorien er også kunst - især i museets skiftende særudstillinger, der både viser temaer eller enkelte kunstneres arbejder.
Brokvartererne i København
Tag på byvandring på Østrebro, Vesterbro og Nørrebro i København.
Danmarks Tekniske Museum
Her kan du lære mere om nyere tids store opfindelser, der har ændret vores hverdag, som fx dampmaskiner, elektriske apparater, cykler, biler, fly osv.
Egeskov Slot
Museet har fokus på mange ting såsom landbrug, veteranbiler, købmandsbutikker osv.
Frilandsmuseet i Sorgenfri
På Frilandsmuseet kan man se gårde og huse fra alle egne i Danmark gennem 500 år. Mest vægt er der på bygninger fra 17- og 1800-tallet, men den moderne andelsbonde er også repræsenteret.
Den Gamle By. Danmarks Købstadsmuseum
Den Gamle By er et levende billede af livet, som det var i de gamle danske byer. Her kan man opleve en købstad på H.C. Andersens tid, hvor eventyret venter lige om hjørnet.
Greve Museum
Greve Museum har til huse i en stor firelænget gård med stråtækt stuehus fra 1826. De øvrige længer er fra 1897. Omkring gården ligger en smuk have med elementer fra den gamle bondehave. Museet fortæller om den lokale kulturhistoriske udvikling fra slutningen af 1700-tallet frem til i dag. Et af museets temaområder er hedebokulturen med de smukke hvidsyninger, et andet er forstadsudviklingen fra 1900. Museet har mange særudstillinger med kunst og kunsthåndværk, og forskelligartede arrangementer for børn og voksne.
Grundtvigskirken
Højt placeret på Bispebjerg i Københavns nordvestkvarter ligger Grundtvigskirken, der på grund af sin størrelse og beliggenhed ses viden om i den nordlige del af byen. Den blev opført i årene 1921-40 og var det sidste store danske kirkebyggeri inden for den 'nationalromantiske' retning. Den gule murstenskirke - af domkirkestørrelse - er et imponerende bygningsværk, der forener historiske former med funktionalistisk enkelhed.
Hjerl Hede
Opleve historien i en autentisk landsby med værksteder, møller, mejeri, skole, dampsavværk, købmandshandel og meget mere.
Industrimuseet
Industrimuseet er et statsanerkendt kulturhistorisk specialmuseum i Vejle Amt. Museets arbejdsområde omfatter formelt set arbejder-, håndværker- og industrikulturen efter 1850.
Københavns Bymuseum
Udstillingen Under demokratiets vinger 1908 - 2000 fortæller om København i 1900-tallet, hvor navnlig det demokratisk valgte folketing og bystyre stod for udviklingen af et velfærdssamfund, der fulgte den enkelte borger fra vugge til grav.
Nationalmuseet
Nationalmuseets enhed Danmarks Nyere Tid beskæftiger sig med danskernes historie fra 1660 til i dag. Alle samfundsgrupper i alle egne af landet skal kunne genkende dele af deres egen historie i enhedens udstillinger. De mange kulturhistoriske genstande i udstillingerne belyser livet og hverdagen i Danmark fra enevældens indførelse i 1660 og frem til i dag.
Post og Tele Museum
Foruden historien om Danmarks postvæsen helt tilbage til Christian 4.s tid fokuserer Post og Tele Museum på kommunikation i det 20. århundrede. Her får du historien om radioen, fjernsynet, computeren og mobiltelefonens udbredelse i Danmark.
Nymindegab Museum
Oplev hvordan man levede i mellemkrigstiden, uden TV, køleskab og WC. Leg gamle lege og prøv andre aktiviteter. Kom på tur ud i landskabet og hør om flora og fauna, fiskeri og sejlads og alle de andre spændende historier landskabet gemmer på.


