Besættelsestiden

Danmark var i en femårig periode 1940-1945 besat af tyskerne. Denne periode kaldes besættelsestiden.

Den 9. april 1940

Den 9. april 1940 klokken lidt over 4 om morgenen gik en større tysk hær over den dansk tyske grænse i Sønderjylland. Samtidigt landsattes tyske tropper flere steder i landet.

Den danske regering valgte, at landet skulle overgive sig, og omkring kl. 8 var kampene forbi. 16 danske soldater døde. Nu var Danmark besat af Nazi-Tyskland.

Danmark kunne ikke forvente hjælp udefra til en eventuel forsvarskamp. Man frygtede, at aktiv kamp kun ville føre til landets ødelæggelse uden noget resultat. Den danske regering valgte derfor hurtigt at samarbejde med tyskerne.

National samling

Efter chokket over at blive besat havde lagt sig lidt, begyndte folk at blive meget bevidste om det at være dansk. Man samlede sig omkring nationale symboler som fx kongen. Endvidere mødtes mange tusind mennesker og sang danske sange. Der blev skrevet mange digte og bøger og artikler om det særligt danske.

Samarbejde

De danske politikere ønskede at beskytte Danmark og danskerne imod krigens rædsler. Prisen blev Danmarks hjælp til Nazi-Tysklands krig. Dansk landbrug producerede store mængder mad, som blev solgt til tyskerne. Den danske industri begyndte også at arbejde for tyskerne.

De danske myndigheder rekrutterede danske arbejdere til at tage til Tyskland og dermed frigøre tyskere til tjeneste i krigen.

Til gengæld for alt dette tillod tyskerne et udbredt selvstyre i Danmark. Vi fik lov til at beholde vores folketing og regering, vores domstole og politi og endda en del af vores militær. Det betød, at danskerne, især i de første år af besættelsen, blev skånet for de værste konsekvenser af krigen.

Modstand

Selvom de fleste danskere støttede samarbejdspolitikken, var man bestemt ikke glad for at være blevet besat. Det var kun de færreste, som støttede tyskerne i krigen, og der var få nazister i Danmark. Men denne utilfredshed betød ikke, at man gik til aktiv voldelig modstand.

Sabotage

Tværtimod mente mange, at sabotage var at betragte som terrorisme. Derimod var der større støtte til mere fredelige former for modstand og tilkendegivelser.

Støtten kom

Som krigen skred frem, blev støtten til voldelig modstand dog større og større i befolkningen. Således viste befolkningen i krigens sidste år mere loyalitet overfor modstandsbevægelsen end overfor politikerne.

Befrielsen

Den 4. maj 1945 om aftenen fik Danmark besked om den tyske overgivelse. Efter 5 års besættelse var Danmark atter frit. Glæden var så overvældende, at hele landet gik i stå og festede som aldrig før.

Af Morten Lundberg
Opdateret 2. juni 2014

 
      Museer m.m.
  • Dyslexie: En særlig velegnet skrifttype til ordblinde
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Tilmeld RSS Feeds
  • Tip en ven
  • Højtlæsning
    Læs højt
    Hastighed
     
     
     
    Tekstmarkering
    TIL
    FRA
  • Udskriv

Tyske soldater marcherede ind i Danmark 9. april 1940.

© Nationalmuseet.

Fakta

9. april 1940:
Danmark besættes af Nazi-Tyskland.

August 1943:
Augustoprøret.

29. august 1943:
Den danske regering går af.

5. maj 1945 kl. 8:
Den tyske overgivelse i Nederlandene, Nordvesttyskland og i Danmark trådte i kraft.

Vidste du, at ...

folkestrejken i København i 1944 er betegnelsen for den folkestrejke og tyske belejring af København, der fandt sted i sommeren 1944 og at herfra stammer begrebet "Istedgade overgiver sig aldrig"?

Vidste du, at ...

Bornholm ikke blev befriet den 5. maj 1945, fordi den tyske kommandant nægtede at overgive sig? I stedet blev øen bombet og besat i næsten et år af sovjetiske tropper.

Close
Minimize