Vidensalderen

Nye medier blev udbredt i 90'erne og 00'erne. Det blev muligt at kommunikere og få adgang til nyheder døgnet rundt. Globaliseringen betød, at kontakten mellem mennesker fra forskellige dele af verden blev øget. Det skabte muligheder, men også konflikter.

Medierne forandrer

I starten af 90'erne var det ikke normalt at have pc, mobiltelefon og internet derhjemme, men det havde flertallet af danskerne i slutningen af 00'erne. De nye medier gjorde det muligt at udveksle budskaber, meddelelser og synspunkter døgnet rundt.

Globaliseringen

I hele Europa diskuterede man politik, der vedrørte flygtninge og indvandrere, og hvordan de kunne blive en del af Europa. Angrebene i USA den 11. september 2001 betød, at frygten for terrorisme blev større. Man brugte mange kræfter og penge på at forhindre, at terrorister lavede nye angreb.

Muhammed-krisen

I 2005 viste Morgenavisen Jyllands-Posten en række tegninger af profeten Muhammed. Det førte til protester fra mange muslimske lande. Krisen var et voldsomt eksempel på globaliseringens udfordringer.

EU

EU voksede. Der var 27 medlemslande ved udgangen af 00'erne, og antallet er stadigt voksende. Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Det vil betyde, at EU får en slags præsident og en minister med ansvar for EUs politik udadtil. Det vil også betyde, at Europa-Parlamentet vil få mere magt.

Miljøet

I hele verden blev man mere og mere opmærksom på miljøproblemer. Derfor afholdt FN et stort møde, kaldet COP15, i København i 2009. Alle verdens lande var inviteret. Selvom de fleste var enige om, at problemerne med det forringede klima skulle løses af verdens lande i fællesskab, var der ikke enighed om, hvordan det skulle gøres, og hvem der skulle betale for det. Mødet endte med en politisk aftale om, at man ville arbejde for at mindske klimaproblemerne, men intet var bindende.

Af Sara Lunde Dinesen
Opdateret 26. november 2012

Quiz

Globalisering

Undersøg, hvordan globaliseringen indgår i jeres hverdag. (7.-9. klasse).

Billednotat om vidensalderen.

Tegn notater til artiklen. (4.-6. klasse).

Tidsperioder i Danmarkshistorien

Test din viden i spillet "Tidsperioder i Danmarkshistorien" og se, om du har styr på perioderne. (3.-9. klasse).

Rammeværk om tidsperioderne i dansk historie

Sammenlign de forskellige tidsperioder i forhold til flg. områder: samfund, hverdag og arbejde, tro og religion, bolig, mad og drikke, dragter og mode, barndom, opfindelser og Danmark i verden. (3.-9. klasse).

Arbejdermuseet

Hverdagen er centrum i museets fire faste udstillinger. På museet møder du tiden fra i dag og 150 år tilbage. Så længe har arbejderne eksisteret i industrien her i landet, og så længe har familiens liv været optaget af arbejde, løn og fritid. Men hverdagen og arbejderhistorien er også kunst - især i museets skiftende særudstillinger, der både viser temaer eller enkelte kunstneres arbejder.

Danmarks Industrimuseum

Museet har en række faste udstillinger omkring Danmarks industrialisering efter 1860, en unik række af arbejderboliger fra 1880 til 1998, et stort Vognmuseum samt arbejdede værksteder med industrihåndværk.

Danmarks Tekniske Museum

Museet i Helsingør giver svar på spørgsmål om elektricitet, biler, fly, gamle håndværk, patenter, computere og meget andet. Her kan man også se i hvilken retning, al denne teknik leder vores samfund.

Kunstindustrimuseet

Kunstindustrimuseet formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. I den nye udstilling af det 20. århundredes danske kunsthåndværk og industridesign ses dansk designhistorie i lyset af tidens æstetiske diskussioner og sociale, tekniske og økonomiske vilkår.

Kvindemuseet i Danmark

Museets samling omfatter traditionelle kvindeliv, hvor husarbejde og moderskab var det centrale, men også enerne blandt kvinder, som gjorde oprør eller gik egne og nye veje. Samlingerne indeholder enkeltgenstande og helsamlinger fra såvel by- som landkultur som fortæller om kontinuitet og forandring, overleveringer og brud mellem generationer, klasser og etniske grupperinger.

Københavns Bymuseum

Museet fortæller om byens historie helt op til i dag.

Post og Tele Museum

Foruden historien om Danmarks postvæsen helt tilbage til Christian 4.s tid fokuserer Post og Tele Museum på kommunikation i det 21. århundrede. Her får du historien om radioen, fjernsynet, computeren og mobiltelefonens udbredelse i Danmark.

Nationalmuseet

Nationalmuseets enhed Danmarks Nyere Tid beskæftiger sig med danskernes historie fra 1660 til i dag. Alle samfundsgrupper i alle egne af landet skal kunne genkende dele af deres egen historie i enhedens udstillinger. De mange kulturhistoriske genstande i udstillingerne belyser livet og hverdagen i Danmark fra enevældens indførelse i 1660 og frem til i dag.

Viborg Stiftmuseum

Nyere tids samlinger er repræsentative for byen og dens historiske udvikling fra adelens samlingssted til embedsmændenes og institutionernes by. En sen industrialisering og et veludviklet og specialiseret håndværk afspejler sig ligeledes i udstilling og samling. Der vises skiftende moderne udstillinger.